Forstå forsvarsmekanismerne

Socialrådgiveren nr. 18, 22. oktober 2008

Vejen til et godt samarbejde mellem sagsbehandler og borger med en borderline-forstyrrelse er viden, er Linda Christensens egen erfaring.

Af Jeannette Ulnits, journalist

- Mennesker med borderline kan utvivlsomt være stærkt udadreagerende og krævende. Men den anden yderlighed – at være indadrettet og devaluere sig selv fuldstændigt – er en lige så kendt reaktion, siger Linda Christensen.

Hun har diagnosen Borderline Personlighedsforstyrrelse (borderline), er bestyrelsesmedlem i Borderlineforeningen og har det i dag så godt, at hun fungerer som støtte for andre. Linda Christensen forklarer, at mennesker med borderline ofte frygter mødet med sagsbehandleren, fordi mange har en årelang forhistorie med nederlag og krav, de ikke kunne honorere. De kan derfor på forhånd føle sig meget presset og have en ekstra kort lunte.

- Mennesker med borderline kan være højt begavede og have mange ressourcer, men netop på grund af deres følelsesmæssige ustabilitet, relationsforstyrrelserne og det svage “jeg”, har de svært ved at udnytte dem. Føler man sig presset af krav, ja, så står valget mellem at trække sig ind i sig selv eller gå til angreb verbalt, forklarer hun.

- Vores problematikker er ofte ukendte for sagsbehandlere, så de kommer til at presse for hårdt på. Et tværfagligt samarbejde af behandlere og sagsbehandlere har været effektivt i mit tilfælde. Det vil være en rigtig god ide, at sagsbehandlere skaber netværk og får mere viden om sygdommen. I den forbindelse vil foredrag og erfaringer fra brugerne selv kunne bidrage til en mere nuanceret og personlig forståelse af den indre tumult og kaos, mener Linda Christensen.

- Det vil også hjælpe alle parter, hvis sagsbehandleren kan se igennem for eksempel splitting-mekanismen, der typisk viser sig ved at klienten pludselig ser sig, verden og sagsbehandleren som enten god eller ond uden nuancer. Det er også vigtigt at kunne se offer-rollen, som den spilles – uden at fastholde eller bekræfte klienten i den. Sagsbehandleren skal kunne “kridte sin boldbane op” og holde fast i egne grænser ved vredesudbrud. Omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at konfrontere, mens det hele står på gloende pæle. Er den syge overvejende indadrettet, kan en bisidder, som han/hun føler sig tryg ved, deltage, men det er selvfølgelig vigtigt, at den syge føler sig mødt og hørt på, forklarer Linda Christensen, der personligt har flest gode erfaringer med sagsbehandlere.

Læs mere om Borderline Personlighedsforstyrrelse på www.borderlineforeningen.dk