Jeg oplever faglig afmagt

Socialrådgiveren nr. 17, 10. november 2011

– Det er ikke første gang, jeg har oplevet det her. Og det bliver heller ikke den sidste. Men det er en af de værste. Sådan siger krisecentrets socialrådgiver, som har fulgt Isabellas sag.

Tekst Susan Paulsen

Hvordan har personalet på krisecenteret oplevet Isabellas sag? Det spurgte vi den socialrådgiver om, som har været i dialog med de to kommuner og Ankestyrelsen for at få den nødvendige hjælp og støtte til Isabella og hendes tre børn.

– Det er ikke første gang, jeg har oplevet det her. Og det bliver heller ikke den sidste. Men det er en af de værste. Jeg har ikke i de 10 år, jeg har arbejdet på et krisecenter, oplevet en sag, hvor der har været så stor mangel på samarbejdsvilje fra en kvindes oprindelige opholdskommune. De lever ikke op til deres forpligtelser over for familien.

– Vi videregiver dem oplysninger om børnenes mistrivsel og selvskadende adfærd, som de ikke er bekendt med, så de kan lave en tidlig indsats, men de oplysninger vælger de at bagatellisere. De handler i hvert fald ikke i overensstemmelse med retningslinjerne i Barnets Reform om tidlig indsats. Vi har kun mødt modstand, kommunen lytter ikke, de vil bare have Isabella ud i egen bolig, så de kan undgå at komme til at betale for foranstaltningerne. Og det på trods af, at vi har kontaktet kommunen mange gange og insisteret på, at de skulle handle. Og det er tankevækkende, at det bliver nødvendigt at have Ankestyrelsen med på banen.

Omsorgssvigt
Socialrådgiveren fremhæver, at hun bliver overrasket, da det går op for hende, at Ankestyrelsen kun kan henstille til kommunerne at handle, men ikke umiddelbart og akut kan kræve dem det.

– Jeg oplever faglig afmagt, da det går op for mig, at Ankestyrelsen ikke har mulighed for at påvirke sagen mere, end de gør. Vi ender i en situation, hvor vi på krisecenteret er med til at udøve omsorgssvigt, da det åbenlyst ikke er godt for børnene at være sammen med deres mor, når de ikke får den nødvendige hjælp. En hjælp, som krævede meget mere, end vi var i stand til at give dem på krisecenteret.

– Som socialrådgiver på krisecenteret er det min rolle at være socialfaglig navigatør og være med til at sikre familiens retsstilling. Men jeg har ingen kompetencer i forhold til de beslutninger, der bliver truffet ude i kommunen.

Barnets tarv viger for økonomi
Opholdskommunen modstand imod at handle er uforståelig for socialrådgiveren.

– Med de underretninger, vi har lavet, gør det mig meget foruroliget, at Isabellas oprindelige opholdskommune ikke nærer større bekymring for Isabellas børn. I kampen for at undgå at betale overser kommunen den voldsramte mor og hendes tre børns behov. Deres handleplan for hende er i høj grad præget af hensynet til kommunens økonomi. Det handler om at få hende udskrevet fra krisecenteret og ud i egen bolig i en anden kommune. Og på den måde få overleveret børnesagerne til en ny kommune - og dermed slippe for betaling.

Socialrådgiveren understreger, at der har været flere ansatte i Isabellas oprindelige opholdskommune, som har været bekymret for familien. Blandt andet lavede en ansat i jobcenteret på et tidspunkt en underretning om den voldsudsatte familie. 
 

Det siger retssikkerhedsloven

Selvom kvinden har aktuel opholdskommune i den kommune, hvor krisecentret ligger, er det den oprindelige opholdskommune, der er handlekommune og skal yde hjælp. Det fremgår af Retssikkerhedsloven. I § 9 hedder det blandt andet:

Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp.

Stk. 7. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold i (…) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service.

Stk. 10. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
 

Læs også