Lederne kan lokkes til at blive længere

Socialrådgiveren  nr. 14, 22. september 2011

Interessante opgaver, samme ansvarsniveau samt fleksibel og kortere arbejdstid kan holde offentlige ledere i jobbet efter det fyldte 60. år. Vent lidt med kravene, og lad tiden arbejde for jer, siger socialchef Ole Pass. 

Tekst Jeannette Ulnits

I løbet af de kommende år vil over halvdelen af alle ledere i kommuner og regioner være nået en alder, hvor de dropper ud af arbejdsmarkedet. Og der er langt fra nye ledere nok til at tage over, når de gamle takker af.

Det har fået Væksthus for Ledelse til at interessere sig for, hvordan kommuner og regioner kan inspirere gode, erfarne ledere til at blive længere i jobbet. De har bedt mere end 2.000 offentlige ledere over 55 år sætte flueben i en undersøgelse, der kortlægger tidspunkt og omstændigheder for deres exit fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen “Ledere kan overtales til at blive” udkom i juni og fremlægger, hvordan de erfarne ledere tænker og træffer beslutning om deres tredje arbejdsalder.

Mange tvivlerne kan overtales
Konkret forventer cirka halvdelen af de 55-59-årige offentlige ledere at pakke sammen, før de bliver 65 år. Kun hver fjerde er indstillet på at arbejde til 65-årsdagen eller længere. Men så stopper pessimismen også. For undersøgelsen finder også muligheder i to andre grupper. 
Den ene gruppe består af ledere fra 62 til 64 år og dem over 65 år, der stadig arbejder, selv om de har nået efterløns- og pensionsalderen. Det, der holder dem på pinden, er, at de kan lide deres arbejdsopgaver, at de fortsat har mulighed for fagligt og personligt at udvikle sig, at deres arbejdsindsats anerkendes – og at der ikke bliver pillet ved deres nuværende ansvarsniveau.

Den anden er gruppen af socialrådgivere, der egentlig ønsker at gå af, inden de fylder 65 år. Her angiver nemlig hele to tredjedele – “de potentielle udskydere” – at de kan lokkes til at blive længere på lederpinden. Hvis de altså kan beholde deres nuværende ansvar og de interessante opgaver. Desuden skal der falde nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation og mere fleksible arbejdstider af.

Høje krav fra potentielle udskydere
Drømmescenariet for den tredje arbejdsalder er altså fede opgaver, faglig og personlig udvikling, anerkendelse, ansvar og en arbejdstid, der er fleksibel og nedsat. En hurtig konklusion er, at de, der allerede har valgt at fortsætte, stiller sig tilfreds med det, de allerede har. Mens de potentielle udskydere vil have det, de har i forvejen, plus lidt til – for de samme penge, hvis de skal tage en tørn mere.

Men hvordan ser disse muligheder ud i en sparetid? Hvordan kan arbejdsmarkedet tænke sig at ville modtage disse krav – sat op imod udsigterne til mangel på ledere? Det giver formand for socialcheferne Ole Pass sit bud på:

– Her og nu lyder tanken om samme løn for kortere arbejdstid lidt utopisk, men om fire-fem år, når ledermanglen begynder at svide, vil der måske vokse en større vilje frem til at imødekomme dem og tænke i attraktive løsninger for at fastholde de ældre ledere. Kravene om anerkendelse, interessante opgaver og faglig og personlig udvikling må kunne imødekommes øjeblikkeligt. De er jo eviggyldige, uanset om man er ung, ældre og leder eller ej. Alt, hvad der hedder kompetenceudvikling og anerkendelse, skal køres helt til stregen. Det skal gælde fra arbejdslivets vugge til grav, siger han.

Ansvar eller nedsat tid?
Så krav, der i dag lyder lidt højtravende, kan om få år være realistiske forhandlingsargumenter. Derfor mener Ole Pass, at lederne gør klogt i at klappe hesten og vente til ledermarkedet tynder ud. Der er dog to krav, der stikker så meget i hver sin retning, at socialchefen ikke giver dem mange samtidige chancer:

– Uanset, hvor vi krisemæssigt bevæger os hen, hænger krav om at beholde det samme
ansvar og gå ned i arbejdstid ganske enkelt ikke sammen. Jeg tror faktisk godt, at lederne selv kan regne ud, at de må vælge. For eksempel kræver personaleledelse jo, at man er til stede, men der er også andre lederopgaver, der tager den tid, de tager. Så jeg vil se en succes med den kobling, før jeg tror på den, siger han.
Ole Pass finder det interessant, at de ledere, der allerede er blevet længere end efterløns- og pensionsalderen, tilsyneladende ikke har trykket deres ledelse på maven efter flere ”seniorgoder”:

– Jeg tror, at de bliver, fordi de har erkendt udbyttet af deres job og af at være en del af et arbejdsfællesskab. Det er sjovt og spændende at lede – og så jeg tror i øvrigt, at man får smag for ansvar. Derfor overrasker det mig ikke, at lederne vil beholde deres ansvar. Men det kan også trække, at der er kommet et mere positivt syn på ledere og ledelse. God ledelse kan jo aflæses direkte på medarbejdernes trivsel og produktivitet, så der ligger meget anerkendelse i dén rolle, siger han.
 

Fik sin kontrakt forlænget som 69 årig

Ansvar og frihed er også blandt argumenterne for, at socialrådgiver Inge Hauch blev på sin lederpind i Holstebro Kommunes Familiecenter indtil for to år siden. I dag er hun 69 år og selvstændig konsulent og koordinator med ansvar for de projekter med evidensbaserede programmer, hun selv har sat i søen for år tilbage.

Som leder i Holstebro Kommune havde Inge Hauch personaleansvar og arbejdede ofte mere end 37 timer om ugen med fem senior-fridage årligt som eneste særordning:

– Jeg ville se mine projekter komme i sikker havn, og mit helbred var i orden, så hvorfor skulle jeg stoppe? Jeg havde ansvar, et selvstændigt budget og frie hænder til at gøre det, jeg fandt rigtigt. Det var og er meget tilfredsstillende at sætte nye metoder i gang og se dem virke.

– Det var tilfældigt, at jeg gik af som 67årig. På det tidspunkt var der både udsigt til en passende afløser og en konsulentstilling til mig, så jeg slog til. Opgaverne med de evidensbaserede programmer, som for eksempel PMT (Parent Management Training, red.) skulle ikke ligge i den nye lederstilling, så jeg blev tilbudt at fortsætte med dem på konsulentbasis, forklarer socialrådgiveren. Hun har netop fået sin kontrakt forlænget med to år og har ingen planer om at stoppe:

– Det er friheden til at kunne beslutte og gennemføre det, som jeg tror på, der får mig til at hænge på. Jeg har vel været heldig, at jeg i det meste af mit arbejdsliv har kunnet bruge min kreativitet og ikke har hængt i kedelige rutiner. På den anden side er lederjobs sjældent dødkedelige – og det gør ikke så meget, hvis chefen er åndssvag, for han sidder jo ikke lige i nakken på én. Så hvis helbredet holder, begriber jeg ikke, at nogen vil gå af allerede som 60årig, siger hun.
 

Undersøgelse af lederfastholdelse

2.215 ledere i alderen 55 til 59 år har deltaget i undersøgelsen “Ledere kan overtales til at blive” fra Væksthus for Ledelse. Heraf er 67 socialrådgivere. På grund af det beskedne antal svarpersoner fra DS kan undersøgelsen ikke med sikker, statistisk holdbarhed fastslå socialrådgiveres holdning. Formentlig ligger socialrådgiverne dog tæt op ad andre faggrupper, da svarene trods de forskellige faglige baggrunde er ret enslydende. Der er 46.000 ledere i kommuner og regioner mellem 55-59 år. Heraf er omkring 950 socialrådgiveruddannede.

Læs mere om undersøgelsen på Lederweb.dk