Socialrådgiveren nr. 4, 24. februar 2011

Kvindelige studerende får de bedste karakterer i bacheloropgaven. Nogle af dem – og deres mandlige kolleger – fortæller hvorfor.

Tekst Jan Kaare

Det er ganske vist og ikke til at komme udenom. Hvis man skal i gang med bacheloropgaven på uddannelsen til socialrådgiver, er der statistisk set udsigt til det bedste resultat, hvis det sidste ciffer i ens personnummer er et lige tal.
Sagt med andre ord: Kvinder får samlet set bedre karakterer i den store opgave end deres mandlige medstuderende.
Forskellen er ikke enorm, men den dukker op hvert år, og de sidste fem år har mændene i gennemsnit kun fået 7,1 mod kvindernes 7,7 i bacheloropgaven – altså en forskel på 0,6 karakterpoint.

Blandt de mellemlange videregående uddannelser er det kun læreruddannelsen, der har en lige så stor eller større forskel. På andre uddannelser er der ingen eller næsten ingen skævhed, set i et kønsperspektiv.
Og forklaringen er svær at finde. De forskere og undervisere, Socialrådgiveren har talt med, er ikke særligt klare i mælet. Derfor har vi fået hjælp fra 30 studerende på 5. semester - og en enkelt lærer – på den internationale linje på Socialrådgiveruddannelsen i Århus. De er blevet bedt om at svare på fem spørgsmål, hvis ordlyd er frisk og måske også lidt flabet.

Piger/kvinder får højere karakterer i bacheloropgaven end drenge/mænd fordi:

Kvinder/piger er bare klogere?
– Vi er ikke klogere, men måske mere fokuserede og interesserede i sociale problemstillinger. Mændenes lavere karakterer kan også skyldes, at de ikke altid er så flittige til at komme til undervisningen, siger Louise Petersen.
– Pigerne på uddannelsen virker generelt flittigere end drengene, men vi er ikke klogere, siger Lone Knudsen.
– Karakterer og klogskab behøver ikke hænge sammen! Sagt af mandlig studerende, der ønsker at være anonym.

Uddannelsen tiltrækker båtnakker (af hankøn)?

– Jeg vil ikke kalde dem båtnakker, men uddannelsen tiltrækker måske bløde mænd, fordi meget af det, der sker, handler om omsorg, siger Kim Jakobsen.
– Mere ambitiøse mænd søger i højere grad akademiske uddannelser eller uddannelser, der giver en højere status, siger Simone Røn.
Kvindelig studerende, der ønsker at være anonym:
– Der er vist en tendens til, at mænd, der vælger den her uddannelse, er usikre på, om det er det rigtige karrierevalg. Vores fag er generelt udskældt, og jeg kan forestille mig, at mændene møder mere modstand end kvinderne fra omgivelserne.

Det ene skal svare til det andet. (Pigerne får også de bedste karakterer i folkeskolen, på gymnasierne og på universitetet.)?

– JA! Spontant udbrud blandt de studerende.

Der er for meget Sex and The City og for lidt FightMan Action på uddannelsen?

– De mange kvinder på uddannelsen gør den noget hønsegårdsagtig. Det må være hårdt at være mand, siger Louise Nielsen.
Lone Knudsen:
– Jeg har endnu ikke oplevet Sex and The City, men jeg tror, at nogle mænd bliver skuffede over, at uddannelsen er så teoretisk, som den er. De forventer en mere praktisk tilgang til faget.

Mænd prøver at filme sig gennem bachelor-opgaven?

– Det kan godt være, at nogle mænd prøver at slippe nemt om ved sådan en opgave, men det lykkes vist ikke særlig godt, siger Andreas Nielsen.
Tanja Thiemer:
– Pigerne er generelt bedre til at organisere og strukturere sådan en stor og omfangsrig opgave. Det kan helt sikkert mærkes på resultatet.
– Måske går mændene ikke så meget op i processen, og hvis de desuden har valgt uddannelsen som en nødløsning, er der ikke noget at sige til, at bacheloropgaven ikke rammer loftet, siger Kristine Glud.
– Sådan er det måske lige nu. Det kan hurtigt ændre sig, siger en anonym mandlig studerende.
Simone Røn:
– Jeg tror ikke, der er tale om en generel tendens. Der findes helt sikkert uddannelser, hvor mændene får de bedste karakterer.
– I min gymnasieklasse på den matematiske linje fik drengene de bedste karakterer, så der er ikke tale om en generel tendens, siger Katrine Rasmussen.
– Det er farligt at overføre karakterer fra bacheloropgaven til hele uddannelsen. Måske klarer mændene sig bedre på andre områder. Det er i alt fald mit indtryk, at de gør det godt i mine fag, siger adjunkt Michael Adam Guul Petersen.

Én forskel og mange forklaringer

Mandeforsker advarer imod at tage for tungt på, at det ene køn klarer sig dårligere end det andet på karakterskalaen

Man kan næsten høre, hvordan det knager, når Kenneth Reinicke bliver spurgt, hvorfor der på nogle uddannelser er betydelig forskel på de karakterer, som studerende af han- og hunkøn opnår. Selvom han er lektor i mandeforskning på Roskilde Universitet og dertil Ph.d. og cand. scient. soc., ligger svaret ikke lige til højrebenet.
– Den form for teoretisk og akademisk viden, måde og metode, som præger uddannelsessystemet, appellerer til flest piger eller kvinder. De er generelt bedre til at knække de uddannelsesmæssige koder. Men køn er langt fra den eneste faktor, der giver sig udslag i karakterforskelle. Er du vokset op i et akademikerhjem, klarer du dig således signifikant bedre end børn fra arbejderhjem, siger han.

Undervisningsministeriets statistik viser, at der ingen forskel er, når alle mellemlange videregående uddannelser lægges sammen, men det er undtagelsen fra reglen - for eksempel socialrådgiveruddannelsen og læreruddannelsen.
Også andre steder i uddannelsessystemet klarer piger/kvinder sig bedst. På universitetet får kvinderne en smule bedre karakterer end mændene i den store opgave på første del, og pigerne får de bedste karakterer på ungdomsuddannelserne og i folkeskolen.

Svært at gøre noget
Sådan har det ikke altid været. For 15–20 år siden klarede drenge og mænd sig bedst inden for mange uddannelsesområder.
Hvad er der sket?
– Det skyldes under alle omstændigheder ikke, at drengene er mindre intelligente. Forklaringen må søges i en kombination af på den ene side kønsspecifikke træk og på den anden side formgivningen af uddannelserne og deres indhold, svarer Kennet Reinicke.
Når der ikke er forskel på de karakterer, som mænd og kvinder får, når de uddanner sig til for eksempel journalist eller fysioterapeut, skulle man tro, at de to uddannelser set ud fra en lighedsmæssig synsvinkel er strikket bedre samme. Det behøver dog ikke være tilfældet.
Der kan være forskel på de repræsentanter for de to køn, som søger ind på forskellige uddannelser og uddannelserne kan have forskelligt fagligt indhold.

Set i det lys mener RUC-forskeren, at der er grænser for, hvad man skal gøre for at sikre, at de to køn scorer lige højt ved det grønne bord.
– På nogle faglige ungdomsuddannelser har man opnået, at færre drenge dropper ud ved at ændre opbygningen og ved at hænge teori op på praktiske projekter, men frafald er et langt større problem end forskel i karakterer. Det er svært at forestille sig, at man nemt og bekvemt kan gøre noget, som entydigt vil have en begrænsende effekt på en statistisk niveauforskel mellem mænd og kvinder på socialrådgiveruddannelsen, siger Kenneth Reinicke.

Summa summarum: Det er ikke nemt at gøre noget ved den lille forskel – heller ikke når det gælder karakterer.
 

Her er der også forskel*:
Læreruddannelsen: Mænd: 6,8 Kvinder: 7,6

Her er der (næsten) ingen forskel*:
Pædagog: Mænd: 8,2 Kvinder: 8,2
Bygningskonstruktør: Mænd: 7,9 Kvinder: 7,8
Radiograf: Mænd: 8,4 Kvinder: 8,5
Journalist: Mænd: 7,6 Kvinder: 7,8
Fysioterapeut: Mænd: 8,4 Kvinder: 8,6
Sygeplejerske: Mænd: 8,1 Kvinder: 8,0
 * Gennemsnit for perioden 2004 – 2009

Spøjs information
Mere eller mindre interessante oplysninger, som Undervisningsministeriets tal rummer:
Studerende på socialrådgiveruddannelsen fra Assens og kerteminde kommuner fik de højeste karakterer i bacheloropgaven sidste år.
Tekstilformidlere fik sidste år det højeste gennemsnit (9,8) af alle professionsbachelorer.
De fleste (311) af de socialrådgiverstuderende, der skrev bacheloropgave i 2008/2990 var mellem 25 og 29 år. Det næststørste aldersinterval (103) var 20-24 år.

Om tallene
Karakterer for bacheloropgaver indsamles hvert år af UNI-C, der er en styrelse under Undervisningsministeriet.
Tallene dækker mere end 20 uddannelser, og materialet kan opdeles på fag, bopæl, alder, årstal, oprindelsesland, uddannelsesinstitution og køn.
Oplysningerne er tilgængelige på ministeriets websted.