Lav jeres egen klubpjece

Lav jeres egen klubpjece
Klubberne er helt centrale for medlemmerne i Dansk Socialrådgiverforening, og her kan I hurtigt udforme jeres egen klubpjece, sende den til DS’ sekretariat og herefter få den tilsendt i ønskede antal eksemplarer.

Hvem skal have pjecen?
Det bestemmer I naturligvis selv, men det vil være hensigtsmæssigt, at alle medlemmer får et eksemplar, og at I fremover udleverer den til alle nyansatte socialrådgivere, så de hurtigt kan se, hvad der særligt kendetegner jeres klub, hvem der er TR osv.

Hvad gør vi, hvis vi har flere TR-områder hos samme arbejdsgiver
Klubpjecen skal afspejle de faktiske forhold. DS anbefaler, at der kun er én klub pr. arbejdsgiver og dermed også kun en pjece, som fortæller om hele klubben herunder også om de enkelte TR-områder.  I opnår størst indflydelse ved at have en fællesklub og vælge en FTR. Det kan give mulighed for pladser i HMU mv.

Kan vi ændre på layout, billeder og sidetal?
I kan ikke ændre på sidetal og layout. Men hvis I har egne fotos, som I ønsker med i pjecen, kan de helt eller delvist erstatte dem, der er i eksemplet. I så fald skal I vedlægge billedfilerne , når I fremsender skabelonen.
 

Se mere om klubvedtægter

Se et eksempel på en færdig pjece

Se, hvilken del af teksten som er fastlagt i alle klubpjecer, og de steder (orange felter) i pjecen, hvor I skal bidrage med beskrivelsen af jeres klub

Skabelon
Her kan du downloade skabelonen og udfylde de tomme felter, så pjecen bedst muligt præsenterer jeres klub. Når du har udfyldt skabelonen, sender du den som bilag pr. e-mail til DS på ds@socialrdg.dk. Sekretariatet kontakter dig, hvis der er spørgsmål  til den indsendte skabelon og ellers færdigredigeres pjecen, sendes til respektive konsulent i regionen/statsområdet for evt. faktuelle bemærkninger og du modtager herefter det ønskede antal eksemplarer med posten. Husk at angive, hvor mange eksemplarer du skal bruge af pjecen.

Da det kan blive aktuelt at justere teksten i pjecen efter et stykke tid, er det bedre at genoptrykke senere end at have et stort antal forældede pjecer på lager. Hvis du har spørgsmål i forhold til at udforme pjecen, er du velkommen til at kontakte din konsulent i DS.

Der er angivet, hvor mange tegn I må skrive inden for hvert felt.

Der er begrænset plads – så skriv så kort, præcist og konkret som muligt.

 

Eksempel på en Klubpjece