Forkortelser og forklaringer

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne anvendes en del forkortelser og begreber.


Nedenfor er der korte beskrivelser af:

Organisationer

» KTO

» OAO

» FTF

» CO10

» CFU

» SKAF

Arbejdsgiverparter

» KL

» RLTN (regionerne)

» Staten (Moderniseringsstyrelsen)

Lønbegreber

» Generelle lønstigninger

» Reguleringsordningen
 


Organisationer

KTO
» KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte)

KTO er forhandlingsfællesskabet for langt hovedparten af de ansatte i regioner og kommuner. KTO repræsenterer 45 organisationer med tilsammen ca. 529.000 medlemmer. Det er KTO's formål at optræde fælles i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte tilsluttet KTO. KTO forhandler således med de kommunale og regionale arbejdsgivere om bl.a. generelle lønforhold, barsel, ferie samt medindflydelse og medbestemmelse. KTO og de regionale/kommunale arbejdsgivere har desuden iværksat personalepolitiske samarbejdsprojekter om bl.a. kvalitetsudvikling, arbejdsmiljøudvikling og arbejdsmarkedsforhold. KTO ledes af en bestyrelse hvor DS har en plads.
 

OAO
» OAO (Offentlige Ansattes Organisationer)

OAO arbejder for offentligt ansatte lønmodtagere i kommuner, regioner og stat. OAO’s 30 organisationer med medlemmer i den offentlige sektor, herunder. HK/Kommunal, SL og FOA.  OAO arbejder bl.a. for at forbedre lønmodtagernes indflydelses- og udviklingsmuligheder på arbejdspladserne på tværs af forskelle i uddannelsesbaggrund, ansættelsesforhold og køn.

OAO ledes af et forretningsudvalg, hvor DS har en plads. OAO's arbejde omkring overenskomster og aftaler ledes af et forhandlingsudvalg, hvor DS også har plads.
 

FTF
» FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)

FTF er en hovedorganisation på linje med LO og AC. FTF har ca. 80 organisationer som medlemmer, og disse organiserer tilsammen ca. 450.000 lønmodtagere. FTF udfører service for medlemsorganisationerne inden for bl.a. uddannelsespolitik, arbejdsmiljø, social- og sundhedspolitik, økonomi og arbejdsmarkedspolitik.

DS har plads i FTF´s forretningsudvalg
 

CO10 
» CO10 (Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010)

CO10 er en central forhandlings- og paraplyorganisation for 39 faglige organisationer og organisationsdannelser med ca. 40.000 medlemmer - alle ansat inden for statens område.
CO 10 har sammen med LC (Lærernes Centralorganisation) dannet forhandlingsfællesskabet SKAF (stats- og kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab).

Med staten som arbejdsgiverpart forhandler CO 10 om alle generelle løn-, arbejds- og pensionsvilkår på sine medlemsorganisationers vegne. Det er CO 10's mål at sikre medlemmerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår samt en rimelig lønudvikling i forhold til lønudviklingen på den øvrige del af arbejdsmarkedet.

CO10 ledes af en bestyrelse, som DS har en plads i.
 

CFU
» CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg)

De 4 centralorganisationer i staten (AC, CO 10, TOK og STK) udgør CFU. CFU forhandler bl.a. generelle lønforhold, barsel og ferie med finansministeren.
 

SKAF

» SKAF (Stats - og kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab)

SKAF er et samarbejde mellem CO 10 og LC. SKAF driver et fællessekretariat.
 

Arbejdsgiverparter

KL
» KL

Kommunernes Landsforening er forhandlingspart for de kommunale arbejdsgivere.
 

RLTN (regionerne)
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
» Danske Regioner

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er forhandlingspart for de regionale arbejdsgivere. Arbejdet varetages af Danske Regioner.
 

Staten
» Staten (Moderniseringsstyrelsen)

Overenskomstforhandlinger m.v. på statens område varetages af Moderniseringsstyrelsen, som er en del af Finansministeriet.
 

Lønbegreber

Generelle lønstigninger
Generelle lønstigninger er lønstigninger, der aftales med samme procentsats til alle offentligt ansatte i form af en procentvis forhøjelse af lønnen. De generelle lønstigninger forhandles af henholdsvis KTO og CFU.

Reguleringsordningen
På det offentlige område er aftalt en reguleringsordning, som skal sikre, at lønudviklingen ikke sakker bagud i forhold til lønudviklingen på det private område. Reguleringsordningen udmønter 80% af forskellen mellem den faktiske lønudvikling på det private og det offentlige område.