Vollsmoses mama

Socialrådgiveren nr. 6, 13. marts 2002

Førtidspensionist og mor til syv, Inger Aagaard, er protektor for tryghedskampagnen. Hun har boet knap 27 år i Vollsmose.

Af Susan Paulsen

Til 1. maj har Inger Aagaard boet i Vollsmose i 27 år. Sammen med sin mand Tonni har hun syv børn, hvoraf de tre yngste på 14, 16 og 19 år stadig bor hjemme - et 127 kvadratmeter stort gårdhus i Egeparken.

Inger Aagaard, 56 år, er lige som sin mand førtidspensionist. Han er tidligere blikkenslager og rørlægger. Hun har arbejdet et par år på Fyns Strømpefabrik. Ellers har hun passet sine børn og desuden brugt en hel del tid på frivilligt boligsocialt arbejde. Nu er hun udnævnt som protektor for Vollsmoses tryghedskampagne.

Efter Inger Aagaards ønske mødes Socialrådgiverens udsendte med protektoren i Egeparkens beboerhus, da hun mener, at der vil være for megen larm derhjemme. Børnene har vinterferie og har også kammerater på besøg.

Hun er selv overrasket over at være udpeget som protektor for kampagnen, men forklarer blandt andet udnævnelsen med, at hun har boet i Vollsmose i så lang tid.

- I Vollsmoserådet snakkede vi om, at vi ikke ville have en kulturping herude fra. Og hvorfor pokker skulle det være borgmesteren? Han kommer her aldrig, med mindre han er inviteret. Og pludselig blev der peget på mig med begrundelser som: Du er den, der har boet her længst, du er den, der ved mest om området, du er den, flest folk kender.

En argumentation, som ligger tæt op ad Lise Færchs - leder af Vollsmosesekretariatet - begrundelse for, hvorfor Inger Aagaard er et godt valg: Hun har ofte været talerør for området i medierne, hun er respekteret af både danskere og nydanskere, hun giver aldrig op, og hun flytter aldrig fra området. Lise Færch mener heller ikke, at det kan være en ulempe, at det er en dansker, der kommer til at stå i spidsen for kampagnen. Hun pointerer, at det er vigtigt at holde balancen og huske på, at 40 procent af beboerne i Vollsmose faktisk er danskere.

Rollen som protektor indebærer blandt andet, at Inger Aagaards portræt placeres på kampagnematerialerne. Bag på postkortene får hun som en anden Dronning Margrethe en plads i højre hjørne, hvor frimærket skal sidde.

- Min rolle som protektor er, at folk kan regne med, at det er en god kampagne. For mig er det en tillidserklæring at blive udnævnt til protektor. Jeg vil ikke sige, at jeg er beæret, men jeg er glad for, at nogle kan se, at man har været med til at gøre en indsats.

Vollsmose ind under huden

På spørgsmålet om, hvorfor hun har valgt at bo i Vollsmose, svarer hun:

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at det var et valg. Vi boede inde i byen, hvor mine forældre havde en ejendom. Det blev for dyrt i ejendomsskatter, de solgte ejendommen, og vi blev nødt til at finde et andet sted at bo.

- Jeg har altid været glad for at bo her. Boligerne er gode, og der er dejlige grønne områder. Jeg har aldrig mødt mere tolerante mennesker, end dem der bor her. Det er spændende med alle de forskellige kulturer. Ikke fordi jeg har sat mig ind i dem, men det giver et afvekslende gadebillede. Samtidig med, at der er en lidt international stemning, er det også lidt som en landsby.

Hun understreger, at hun ikke kunne drømme om at forlade Vollsmose.

- Jeg bliver her, til jeg skal bæres ud. Når man først har fået Vollsmose ind under huden, så kan man ikke komme herfra igen. Selv hvis jeg vandt i lotto, ville jeg ikke flytte.

- Hvad er problemet i Vollsmose?

- Et af de største problemer er, at så mange ikke er i arbejde. Hvis der kom flere i arbejde, ville mange problemer løse sig af sig selv. Hvis de unge er trætte efter en dags arbejde, ville de ikke være så vilde med at løbe rundt og lave ballade om aftenen. De ville vide noget om de demokratiske processer og blive en mere ligeværdig del af samfundet.

- Jeg har ikke problemer med, at vi som danskere er en minoritet herude. Men flygtninge og indvandrere gør sig selv en bjørnetjeneste ved at flytte så mange ét sted hen. De har et kæmpe socialt netværk, så de behøver ikke at blande sig med andre. Det forsinker integrationen.