Faggruppen Fagbevægelsens socialrådgivere
Fagbevægelsens Socialrådgivere (FS) består af omkring 200 medlemmer og er bare én ud af 25 faggrupper i Dansk Socialrådgiverforening.
Fagbevægelsens Socialrådgivere er ansat i fagbevægelsen til at kæmpe for lønmodtagerens interesser når medlemmet får problemer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Socialrådgiverne er placeret i lokale afdelings-kontorer og forbundshuse i fagbevægelsens politisk styrede organisationer under LO, FTF, etc. FS arbejder geografisk og branchemæssigt fordelt over hele Danmark. Regionsansvarlige og Bestyrelsen
Fagbevægelsens Socialrådgivere varetager socialrådgivernes faglige interesser og dermed kæmper vi for lønmodtagernes krav. Den ”røde-tråd” i arrangementerne er socialrådgivernes praktiske hverdag som opstår gennem lønmodtagerens problemer med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Referater
Fagbevægelsens Socialrådgivere sikrer afklaring af forsørgelse og erstatninger, yder rådgivning, vejledning og sagsbehand-ling for fagbevægelsens medlemmer og tager udgangspunkt i den ”hele lønmodtager”.
Fagbevægelsens Socialrådgivere har kendskab til arbejdsmarkedet og er med til at udvikle social- og arbejdsmarkedspolitik. Der er særlig fokus på ansættelsesretslige sager, arbejdsfastholdelse ved ledighed, sygdom, arbejdsskadesagsbehandling og erstatningsansvarssager, www.sygeguide.dk
Fagbevægelsens Socialrådgivere fungerer som bisiddere og fuldmagtshavere for fagbevægelsens lønmodtagere og samar-bejder/arbejder blandt andet med arbejdsgiversiden, kommunernes sagsbehandlere, revalideringscentre, Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber, erstatningsadvokater, arbejdsmedicinske klinikker, Arbejdstilsynet.
Fagbevægelsens Socialrådgivere belyser samarbejdet med relevante arrangementer fra flere faglige perspektiver; politisk, juridisk, lægeligt og administrativt. Arrangementerne planlægges på omgang i regionerne og afholdes flere gange årligt i form af forårs- og efterårsseminarer. Desuden afholdes der temadage efter behov. Kalender
Fagbevægelsens Socialrådgivere er et landsdækkende netværk som giver socialrådgiverne faglig erfaringsudveksling og vidensdeling. FS er baseret på aktiv dialog og formidling mellem erfarne og nye socialrådgivere i fagbevægelsen og der er brug for dig. Jo flere vi er, jo stærkere er vi. Med kalender og mailingliste bliver formidlingen om lønmodtagernes arbejdsmarkedsforhold synligt, aktivt og professionelt. Indmeldelse og Mailinglisten
Faggruppernes bestyrelsesarbejde
Ønsker du at vide mere om faggruppernes bestyrelsesarbejde og de praktiske forhold omkring det, så læs folderen
Godt at vide.
Meld dig ind i faggruppen
Læs trin for trin hvordan du bliver medlem af faggruppen.
