Fra offer til overlever

Socialrådgiveren nr. 11, 4. juni 2009

Traumatiserede flygtninge står i kø for at få hjælp til et bedre liv. Rehabiliteringscenteret på Fyn har 80 på venteliste – og 30 i behandling. Arbejdet med flygtningene kræver både vedholdenhed og optimisme, fortæller socialrådgiverne på centret.

Af Susan Paulsen

- Den største udfordring er at tænde håb og livsgnist hos de mennesker, som kommer her. At de får troen på livet tilbage og tilliden til andre mennesker – en tillid, som er hårdt medtaget, siger Vibeke Hallas, socialrådgiver og leder af RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede Flygtninge på Fyn (RCT Fyn).
Borgere, som bliver henvist til centret i Odense, har erindringer om krig, forfølgelser, tortur, seksuelle overgreb og etnisk udrensning med i bagagen. De har brug for at genvinde kontrollen over deres tidligere oplevelser og reaktionsmønstre, men også kontrol over deres hverdag, hvor familielivet ofte er gået i baglås.
Fem socialrådgivere har taget plads rundt om det store bord på øverste etage i rehabiliteringscenteret for at fortælle om deres arbejde med traumatiserede flygtninge. I caféen nedenunder spiller nogle af klienterne bordtennis, laver kaffe og spiser brød.
Socialrådgiver Birgitte Andersen beskriver, hvordan klienternes udgangspunkt ofte ser ud:
- Vi har mange eksempler på familiefædre med posttraumatisk stress syndrom (PTSD), som lever fuldstændig adskilt fra familien. De sidder i deres eget rum i lejligheden med et tv. Store dele af deres vågne tid kører der en film i hovedet med genoplevelser – derfor er der ikke plads til familien. Typisk kan de heller ikke sove om natten og får måske en til to timers sammenhængende søvn. Blandt andet derfor indretter de sig i deres eget værelse, for hvis de nu kunne falde i søvn i løbet af dagen.

Den røde tråd
For tiden er der cirka 30 traumatiserede flygtninge i behandling hos RCT Fyn. Flest fra Irak, Bosnien og Albanien. Men der er også palæstinensere, iranere, afghanere og folk fra Rwanda.  Desuden har rehabiliteringscenteret 80 traumatiserede flygtninge på venteliste til behandling.
Her betragtes socialrådgiverne som “den røde tråd”. De udreder forskellige forhold sammen med klienten og ofte i samarbejde med kommune, læge og familie.
- Vi er den faggruppe, som tager imod nye brugere og viser dem rundt. De skal føle sig trygge for at kunne modtage behandling, så derfor er det vigtigt, at vi som socialrådgivere får opbygget en personlig relation til dem. Vi havde en klient, der kun var her i fem minutter, så fik han et angstanfald. Så måtte jeg i stedet tage på hjemmebesøg hos ham sammen med en tolk for at opbygge relationen. Nu kommer han til stort set alle behandlinger, fortæller socialrådgiver Lotte Ørgreen.
Socialrådgiver Susan Lundgreen tilføjer:
- Det kan være en stor udfordring at få folk til at komme til regelmæssig behandling. Der er så mange praktiske og emotionelle barrierer. At få fat i et buskort og føle sig i stand til at tage bussen. Nogle får en støtte-kontaktperson til at følge sig. Som socialrådgivere skal vi finde de løsninger, som gør, at de kan klare at komme til behandling cirka tre gange om ugen, så vi kan få vendt folks opfattelse fra at være offer til at være overlever.
Hun pointerer, at samarbejdet med klienternes hjemkommune – som henviser til behandling – også kan være en stor udfordring.
- Det er meget vigtigt, at vores klienter bliver sluset ud til et værested frem for til ingenting, for så vil indsatsen her på stedet nærmest være spildt.
Birgitte Andersen supplerer:
- Mange af vores klienter føler sig forfulgt af kommunen – selv om det ikke er tilfældet, så vi gør også en indsats for at få ryddet op i kontakterne i det offentlige system. Vi hjælper vores klienter med at skabe en bedre relation til deres sagsbehandler, for det er ofte en lidt slidt relation, hvor de har brugt hinanden op. Frygten for at modtage et brev fra kommunen, eller at kommunen på anden måde skal blande sig, kan fylde rigtig meget hos vores klienter.

Nye strategier
Klienterne kan enten være i ambulant behandling eller dagbehandling. Når en klient starter i dagbehandling, bliver der lavet et ugeskema, som foruden socialrådgivning byder på psykoterapi, fysioterapi og værksted. Værkstedspædagogernes opgave er – efter anbefaling fra de øvrige behandlere – at træne og øve forskellige færdigheder som hukommelse, koncentration og evnen til at kunne opholde sig i et rum sammen med andre.
Socialrådgiverne og de øvrige ansatte er så meget sammen med klienterne som muligt.
- Vi spiser frokost sammen og samles ofte i cafeen. Det er vigtigt, at vi oplever klienten i forskellige sammenhænge, og at de oplever os. At de kan se, hvordan “almindelige” mennesker opfører sig. Mange af dem har været i Danmark i 10-15 år, men har aldrig drukket en kop kaffe sammen med en dansker, siger Vibeke Hallas og fortsætter:
- Det handler i høj grad om, at de skal have hjælp til at lægge nye livsstrategier. Når de er i behandling her, har de et sikkerhedsnet, så hvis de får et tilbagefald, står de ikke alene. Mange af dem giver udtryk for, at det er fantastisk at være her, fordi det er første gang, at de føler sig hørt og set, fortæller Vibeke Hallas.
Birgitte Andersen tilføjer:
- Når vi siger til en klient, som har været udsat for tortur: “Du reagerer normalt på en unormal situation” og “du har været ude for noget, som et menneske ikke er konstrueret til at kunne klare”, bliver vedkommende lettet.

Små og store sejre
Ifølge socialrådgiverne gør så godt som alle klienter fremskridt, men set udefra kan det være meget små fremskridt.
- Det kan være fra ikke at kunne kommunikere med sin omverden til at kunne. Fra at være tavs til at være talende, siger Susan Lundgreen.
Socialrådgiver Knud Eschen, der arbejder som familiebehandler på centeret, understreger, at det er vigtigt at kunne sætte pris på både små og store succeser.
- Det er en stor succes, når man oplever, at en far kan engagere sig i sit barns liv. Tage med ud og se en fodboldkamp og juble, når sønnen scorer et mål. At se vores klienter vokse som forældre. Og når de lidt større børn får indsigt i deres forældres tilstand, så er det med til at højne hele familiens funktionsniveau.
Som familiebehandler er han ofte ude og besøge klienten og familien, og han har også børn i samtaleterapi.
- Mange børn lider voldsomt under, at deres far eller mor har PTSD. Børn tror ofte, at det er deres skyld, at forældrene har det dårligt. Børnene kan have problemer med indlæring i skolen og kan også have de samme symptomer på PTSD som mor eller far - altså sekundær traumatisering.
Med forældrenes accept tager Knud Eschen også kontakt til børnenes skole eller daginstitution.
- Jeg fortæller lærere og pædagoger, hvilke konsekvenser det har for børnene, når forældrene lider af PTSD. Møder børnene eksempelvis trætte i skole, nytter det ikke noget, at læreren irettesætter dem og siger, at de skal gå tidligere i seng, hvis det handler om, at børnene har en far, der vågner med mareridt om natten. Det betyder meget for børnene, at de bliver mødt med forståelse frem for en løftet pegefinger.
Han opfordrer også skolerne til at fortælle forældrene om børnenes succeser og ikke kun kontakte dem, når der er problemer.
- Nogle skoler har understreget behovet for, at der er tolk med til møde, hvis der er problemer med en dreng, for ellers kan forældrene ikke forstå det. Min pointe er, at det er lige så vigtigt at have en tolk med, når man skal fortælle forældrene om de gode ting ved deres søn.
De fem socialrådgivere er enige om, at arbejdet på rehabiliteringscenteret er udfordrende. Det kræver både tålmodighed, vedholdenhed, psykisk robusthed – og optimisme.


RCT Fyn
RehabiliteringsCenter for Torturoverlevere og Traumatiserede Flygtninge på Fyn er en institution under Region Syddanmark og er organisatorisk placeret under psykiatriens sygehusledelse. Lovgrundlaget for aktiviteterne er Servicelovens kap. 19 § 104, som siger, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer – for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår.
Centerets personale tæller ud over leder og fem socialrådgivere tre psykologer, tre fysioterapeuter, to værkstedspædagoger, to lægekonsulenter, en tolkekoordinator og sekretær.
Læs mere på www.rctfyn.dk