Faggruppen Beskæftigelse
Faggruppen består af socialrådgivere, der arbejder med beskæftigelse i jobcentre, andre aktører, aktive tilbud eller lignende. Formålet med faggruppen er at varetage medlemmernes interesser og være sparringspartner til Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse i forbindelse med høringssvar til lovforslag og med konkret viden om beskæftigelsesområdet.
Faggruppen er den største i DS. Der er ca. 1700 medlemmer.
Faggruppens bestyrelse består af seks medlemmer og suppleanter, som deltager aktivt. Der arrangeres generalforsamling i marts eller april. Vi forsøger at holde mindst to temadage årligt med fagligt indhold eller mere festlige indslag. Nogle af temadagene arrangeres sammen med HK Beskæftigelse, andre med andre faggrupper i DS og andre alene.
Bestyrelsen lægger vægt på, at temadagene skal synliggøre opgaverne og dilemmaerne indenfor beskæftigelsesområdet og skabe et forum for debat på tværs af arbejdsstederne.
Henvendelser fra medlemmer med ønsker om temadage eller andet er altid velkommen.
Faggruppernes bestyrelsesarbejde
Ønsker du at vide mere om faggruppernes bestyrelsesarbejde og de praktiske forhold omkring det, så læs folderen
Godt at vide.
Meld dig ind i faggruppen
Læs trin for trin hvordan du bliver medlem af faggruppen.
Vedtægter
Læs vedtægter for Faggruppen Beskæftigelse (1/2000)
