Debat

Socialrådgiveren nr. 2, 24. januar 2007

Skriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.

Send gerne foto med. Du kan maile til redaktionen eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19A, postboks 69, 1003 København K.

Deadline for læserbreve til nr. 3 er mandag d. 29. januar klokken 9.00.


Amnesti Nu
Først vil vi sige tak for DS’ opbakning og flotte støtte til vores initiativ: Vi er en gruppe kvinder, som har startet en underskriftsindsamling, “amnesti- nu”, til afviste asylansøgere, som har været i Danmark i mere end tre år.

De cirka 1.000 afviste asylansøgere i Danmark – heraf 200 børn – er en gruppe, som er kommet i klemme på grund af en meget restriktiv asylpolitik. På den ene side kvalificerer de sig ikke til at få asyl, på den anden side kan vi ikke tvangshjemsende dem. Blandt andet fordi deres hjemlande ikke vil modtage dem, eller fordi forholdene er for usikre til at vende hjem til. Disse mennesker lever en udsigtsløs tilværelse på asylcentrene år efter år, og vi føler skam over de forhold, vi byder dem.

Det er et konkret problem, som foranlediger en pragmatisk løsning – amnesti nu! Sverige har allerede sidste år vedtaget en særlov, som åbnede mulighed for at 30.000 asylafvistes ansøgninger blev genbehandlet. 17.000 fik asyl. I Norge vedtog man ligeledes en særlov, der gav asyl til afviste børnefamilier, som havde været i Norge i mere end tre år. Og i Holland er det vedtaget at genforhandle amnesti til over 20.000 asylansøgere.

Ideen med “amnesti-nu’ er at skabe en bred folkelig opbakning på tværs af politiske partier, organisationer, virksomheder og mennesker. Flere end 40.000 danskere har allerede skrevet under på fem uger, og listen vokser dag for dag.

Når vi skriver dette læserbrev, er det fordi, vi har hårdt brug for hjælp til at udbrede initiativet til andre grupper end dem, der allerede har skrevet under. De godt 40 000 underskrifter er et resultat af kontakter i vores egne netværk og deres netværks netværk. Men nu skal vi længere ud. Vi håber, at I på vores hjemmeside vil checke, om I selv står der, og om vennerne og deres venner måske skal have endnu en påmindelse.

På vores hjemmeside www.amnesti-nu.dk kan du læse om vores initiativ.

De bedste hilsener
Inga Axelsen, sundhedsplejerske og
Anna Blicher-Hansen, socialrådgiver,
Amnesti-nu initiativgruppe


Jeg bliver så tosset…
Jeg sad og så tv-avisen på TV2, da socialministeren dukkede op på skærmen og med dyb seriøsitet indirekte sagde, at socialrådgiverne ikke er gode nok for familier med børn som har et handicap. Nu skal der kobles endnu en professionel på familien – for at erstatte alle de andre…

Så er det, jeg bliver tosset – ved hun overhovedet, hvad vi sidder og laver?

“Familier med handikappede børn, som må rende fra Herodes til Pilatus for at få hjælp. Til de familier, der får et handikappet barn, skal kommunerne fra 2008 have en familievejleder, som står til rådighed for familierne. Vejlederen kan skabe det overblik over muligheder for hjælp og støtte, som familien har brug for. Når en familie får et handicappet barn, melder der sig mange spørgsmål, og der er rigtig mange ting at forholde sig til”, siger socialministeren.

Hvad er det, socialministeren ikke har sat sig ind i?!

En socialrådgiver er uddannet tovholder – også til familier med handicappede børn og har pligt til at informere familien om de muligheder, der er lovgivningsmæssigt.

Hvad skal familien bruge endnu en kontaktperson til – og hvad med de penge, det nu engang koster at have en sådan “familievejleder”?

Endvidere undgår familien jo ikke at skulle i kontakt med de andre. Der er stadig statusmøder på skole/ institution, møde med sagsbehandler (ansøgninger, forlængelser mv.), møde med ergoterapeut, hjælpemiddelcentral mv.

Socialministeren mener også, at kontaktpersonen vil være mere kontinuerlig, idet familierne oplever mange skift i sagsbehandlere. Ministeren glemmer dog, at familievejleder/ kontaktperson også kan sige op/ bytte familier, og så er familien lige vidt!!

Socialministeren opfordres til at sætte sig ind, hvad familiens sagsbehandler egentlig gør og er for disse familier.

Hvis ikke vi er fagligt kompetente nok til at være familiens vejleder, så er der da noget galt med uddannelsesindhold!

Med venlig hilsen Christina Nielsen,
socialrådgiver for familier med børn med handicap
(forkortet af redaktionen)