Sociale højskoler bliver en del af nye professionshøjskoler

Socialrådgiveren nr. 6, 21. marts 2007

Et flertal på tværs af Folketinget har indgået forlig om at etablere syv professionshøjskoler. DS bakker op om forliget, men efterlyser, at forskning i socialt arbejde styrkes.

Af Susan Paulsen

For fremtiden kommer socialrådgivere, pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker in spe til at se mere til hinanden. Fra 1. januar næste år samles alle mellemlange videregående uddannelser – de såkaldte professionsbacheloruddannelser – i syv store tværfaglige professionshøjskoler landet over. Det er resultatet af det forlig, som regeringen 1. marts har indgået med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har i en pressemeddelelse præsenteret sin ambition med reformen således:

“Det er en kæmpe reform, som skal give nyt liv på studierne. Ved at samle professionsbacheloruddannelserne i stærke professionshøjskoler skabes et større fagligt miljø og et mere robust udbud. Mange uddannelser er i dag økonomisk sårbare, da de er små og fagligt smalle. Nu får studiemiljøerne helt andre muligheder med for eksempel tværgående aktiviteter, som man kender det fra universiteter og udenlandske colleges, så vi kan tiltrække og fastholde flere studerende”.

Forskning forsømt
Næstformand i DS, Bettina Post, er glad for, at der med reformen er fokus på at give de mellemlange uddannelser et kvalitetsløft og bakker op om forliget. Hun mener dog, at der er flere punkter, som forligspartierne bør være opmærksomme på.

- Det er afgørende for DS, at den flerfaglighed, som opstår med det større faglige miljø, anvendes til at styrke de enkelte professioners profil og ikke udviske den, siger Bettina Post.

Og da en af de vigtigste intentioner med uddannelsesreformen er at sikre sammenhængen mellem forskning, grunduddannelse og praksis, påpeger Bettina Post, at forudsætningen for, at det kommer til at fungere, er, at forskning i socialt arbejde bliver styrket enten ved at afsætte særlige midler eller ved at oprette et landsdækkende center for forskning i socialt arbejde.

- I forbindelse med uddannelsesreformen efterlyser DS en klar prioritering af forskning i socialt arbejde. Lærerne og pædagogerne har Danmarks Pædagogiske Universitet, mens forskning i socialt arbejde er et forsømt område.
Studenterdemokratiet forringes
Formand for SDS (Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende) Mads Samsing bakker op om Bettina Posts synspunkter. Selv frygter han især for, at studenterdemokratiets vilkår forringes med de kommende professionshøjskoler.

- Når man nedlægger studiebestyrelserne, som afløses af studieråd med rådgivende kompetence, så bliver der et problem i forhold til, hvor meget indflydelse de enkelte studieretninger får. For eksempel bliver det svært for socialrådgiverstuderende at få direkte indflydelse på rammerne for uddannelsen, da det er en langt mere centralistisk struktur end hidtil, hvor der bliver længere til ledelsen.

Mads Samsing understreger desuden, at det er vigtigt at fremtidssikre grunduddannelsen.

- Jeg kan godt frygte, at en del af de midler, der skal bruges til udvikling af grunduddannelsen flyttes over til eftervidereuddannelsesområdet, fordi det er lig med flere indtægtsmuligheder.

Tæt kontakt til praksis
Rektorerne på de sociale højskoler har tidligere givet udtryk for, at de ønsker, at skolerne frem for at blive en del af professionshøjskolerne bliver tilknyttet universiteterne, hvilket de mener i højere grad vil styrke uddannelsen og forskning i socialt arbejde. Efter at forliget er en realitet, siger formand for Rektorforsamlingen, Alice Rasmussen, der er rektor på Den sociale Højskole i Odense:

- Det er ikke blevet, som vi har ønsket, men vi går selvfølgelig konstruktivt ind i processen. Det er vigtigt, at de kommende professionshøjskoler bliver organiseret i en struktur, hvor overbygningen ikke skygger for de enkelte uddannelsers muligheder for at udvikle og profilere sig. Det vil i lang tid fremover nok være mere attraktivt at søge ind på Den sociale Højskole i København eller Frøbelseminaret end på Professionshøjskole X.

Alice Rasmussen understreger desuden, at de, der underviser kommende socialrådgivere, skal have en tæt kontakt til praksis. Og at det rent organisatorisk er afgørende at underbygge, at der er sammenhæng mellem forskning, praksis og uddannelse.

Folketingets Uddannelsesudvalg holdt den 13. marts – efter bladets deadline – en høring om de kommende professionshøjskoler.


Fakta
De syv professionshøjskoler dannes ved pr. 1. januar 2008 at fusionere de 17 CVU’er (Centre for Videregående Uddannelser) samt enkeltstående lærer- og pædagogseminarier. Indtil 2012 vil der være otte professionshøjskoler, indtil det syd- og sønderjyske område lægges sammen senest i 2012.

Ifølge forliget forventes det, at de sociale højskoler placeres således:

  • Den sociale Højskole i Århus i Professionshøjskole i Midtjylland.
  • Den sociale Højskole i Odense i Lillebælt Professionshøjskole.
  • Den sociale Højskole i Esbjerg i Professionshøjskole Sydjylland (Vest).
  • Den sociale Højskole i København får frit valg mellem de to professionshøjskoler i hovedstadsområdet:
  • Professionshøjskole ”Øresund” i hovedstadsområdet eller Den pædagogiske professionshøjskole i hovedstadsområdet.
  • Socialrådgiveruddannelsen ved Ålborg Universitet berøres ikke af uddannelsesreformen.